Vindebye Veirmølle

1800 – 1877

Brandtaksation, 1824, 29. september.
Vejrmølle.

Til forside

 

Taxationsprotokollen 1818 – 1848
(
s. 159)

Anno 1824 den 29 September har undertegnede
Branddirecteur og Taxations Mændene Niels Lehm
Muurmester og Rasmus Marcussen Tømmermester,
begge af Nakskov, foretaget følgende Brandforsik-
krings Taxation:

No. 389, 1

            Vindebye Sogn og Bye
Anders Clausens Eyendoms Mølle,
for saavidt samme Bygning,
efter Ildebranden den 9 Novbr 1823,
igien er Fuldført, med derudi
værende Stampeværk;
Taxeret i alt for                                 2700 Rbd. Sedler    2270 Rbd. Sølv
 

Datum ut Supra

N. Lehm           R. Marcussen                        J. Heerfordt

 

 

Bemærkninger:
Der er nu installeret stampeværk i møllen. Værket funktion har formentlig været at knuse dyreknogler, der blev brugt til gødning og fodertilskud. Stampeværk forekommer sjældent i sammenhæng med vindmøller, men er mere almindelig i vandmøller, da det her var lettere at placere den knastaksel, der løftede de lodrette bjælker, stamperne, der så igen ved tyngdekraftens hjælp faldt ned på det materiale, der skulle stampes eller knuses. Stampeværk har bl.a. været anvendt i forbindelse med fremstilling af papir, klæde og læder, men noget sådant har næppe været tilfældet i Vindeby mølle.

 

Noget usædvanligt ved Vindeby mølle er portgennemkørslens placering i møllens østvendte side . Den svarer hverken til den øst- danske tradition med en gennemkørsel midt i møllen eller den sydvest-danske, der normalt har en perron udvendig på møllen.

I Planstyrelsens rapport fra 1987 siges, at gennemkørslens placering formentlig må tilskrives flytningen af møllen, hvor man ved genopførelsen kan have ønsket at kunne opføre magasinbygninger i tilslutning til møllen. (Disse bygninger omtales nærmere under taksationen fra 1845.) Da møllen efter al sandsynlighed aldrig har været flyttet, må denne forklaring imidlertid afvises.
 

 

Portgennemkørslen set fra syd. (Foto 2007, jec)
 

Årsagen skal snarere søges i etableringen af stampeværket, der naturligvis er anbragt nederst i møllen, så man havde jorden som fast underlag. Med gennemkørsel midt i møllen har der været for lidt plads til stampeværket. Der foreligger imidlertid også den mulighed at stampningen er foregået i en særskilt bygning ved siden af møllen, men det har næppe været tilfældet.

Stampeværket giver tillige en forklaring på det svære tømmer, der er anvendt i møllen. Det har været nødvendigt for at modstå de rystelser, stampeværket frembragte, når det var i funktion.

Ud fra forestillingen om at møllen var blevet flyttet til Vindeby, var det i 1998 møllebygger John Jensens teori at den oprindelig havde fungeret som afvandingsmølle. En række spor i tømmeret i møllens nederste rum tydede på, at der her havde været anbragt en vand- snegl.
Forelagt den nye oplysning om at  møllen efter al sandsynlighed havde stået på stedet siden 1824, og at den var bygget som stampemølle, udtalte John Jensen til  'Møllen' (nr. 3579, marts 2007, s. 18), at det er 'særdeles sandsynligt, at der er tale om en tidligere stampemølle, idet det også forklarer de omforandringer i tømmeret, som findes i bunden af møllen, hvor det altså ikke er en vandsnegl, men en knastaksel, der har ligget.'
 

Portgennemkørslens placering set i sammenhæng med stampeværket vil være endnu et indicium på, at møllen er den oprindelige og aldrig har været flyttet.