Vindebye Veirmølle
1800 – 1877
Brandtaksation, 1825, 9. september.
Vejrmølle.

Til forside

Taxationsprotokol 1818 – 1848
(s. 166)

Anno 1825 den 15 September, eer efter anmeldt Forbedring,
af undertegnede Branddirecteur og Taxations Mændene
Niels Lehm Muurmester og Rasmus Marc Anders Spender
Tømmermester, Begge af Nakskov, paa nye foretaget følgende
Taxation til forandret Indtegning under Brandforsikkringen

                          Vindebye Sogn og Bye
No. 398, 1
Niels Raahauges tilhørende Veyrmølle og
Stampeværk, som forhen under Hoved No 33 og B. No 50
var forsikkret for 3110 rbd. Sølv, der befandtes saaledes
                                                   
                                                                    Taxations-      Forsikkrings-
                                                                        Sum                sum
                                                                    i Rd Sedler        i Rd Sølv
Bemelte Mølle, som er beliggende
Vesten for Møller-Huuset, befandtes at
være 19 Alen eller 5 Lofter høi, med
Meel-Qværn, Gryn og Skiælle Qværne,
Sigteværk og 6 Qværn Steene. –
Foeden til Møllen opmuuret af
Kampe Steen og Møllens Bygning af
Eege og Fyrre Tømmer, tækket med Straae,
med 30½ Alen Vindfang, Segl og øvrigt
til samme henhørende Inventarium
tilligemed dertil hørende Stampeværk,
samt Lofter, Vinduer og Dørre,
der tilsammen befandtes i Complett Stand
     Taxeret i alt for                                               4000               3760
Summa                                                                4000               3760

Ved foranførte Mølle, der, som meldt, forhen
har været Forsikkret, forefandtes de anordnede
Brandredskaber                                             Datum ut Supra

N. Lehm                     A. Spender                                  J. Heerfordt

 

 

Bemærkninger:
Først her kan det med sikkerhed siges, at møllen er færdigbygget, men som det fremgår af politiforhøret d. 25.11. 1824 blev mindst en kværn anvendt på dette tidspunkt, og det er sandsynligt at de øvrige kværne og værker blev taget i brug, efterhånden som de var færdigmonterede. Om møllebygger Schnohr har afsluttet byggeriet for den nye ejer eller om det er udført af en anden, måske lokal møllebygger, vides ikke.

Det har været en særdeles flot og kostbar mølle, der nu stod færdig, hvilket en sammenligning med to andre møllebyggerier i Lollands Nørre Herred på omtrent samme tid viser. Den tidligere nævnte Rise stubmølle, der brændte i 1823, var forsikret for 2.000 rbd sølv. Der blev bygget en ny hollandsk mølle, 3 lofter høj, med gang- og sigteværk og tre kværne. Den var bygget af eg og tækket med strå, og blev ligeledes takseret til 2.000 rbd.
 
I 1826 brændte Ravnsby stubmølle ved Birket. Den var forsikret for 970 rbd. Uvist af hvilken grund, meldes den nye hollandske mølle først færdig i 1828. Den var 4 lofter høj, med sigteværk og mindst 2 kværne. Også den var bygget af eg, men udvendig beklædt med fyr og kun hatten tækket med strå. Den blev takseret til 1.650 rbd. sølv. Det var altså muligt at bygge en ny hollandsk mølle for langt under det beløb, det kostede at opføre Vindeby mølle. Da to af de tre vurderingsmænd, nemlig branddirektør Heerfordt og murermester Lehm, deltog i alle tre taksationer, må vurderingerne betragtes som ensartede.

Der er ingen tvivl om at Vindeby havde fået den flotteste og velsagtens mest veludstyrede vindmølle i herredet. Det er der naturligvis blevet talt om blandt folk i sognet. Man fornemmer en vis kritik, når Frederik Jørgensen skriver, at den gamle mølle ikke var noget værd, men assurancen alligevel godt kunne betale en ny hollandsk mølle. Og da der i 1824 og 1825 blev opkrævet et ekstrakontingent til brandforsikringen på henholdsvis 15 og 10 sk. pr. 100 rbd. sølv forsikringssum, er der sikkert blevet sendt mindre venlige tanker til Anders Clausen og hans prestigebyggeri. Her har man med egne øjne kunnet konstatere, hvorfor disse ekstraopkrævninger kom. Ligeledes må det antages at den lange byggetid har været til gene og irritation for bønderne, der måtte bruge tid på at køre til en af nabomøllerne for at få kornet malet. Det er givet blevet bemærket, hvordan det var gået anderledes stærkt med byggeriet af Rise mølle. Stubmøllen her brændte i juni måned, men allerede sidst i november samme år var den nye mølle færdig. Muligvis er Anders Clausen blevet en upopulær mand i sognet, og det kan have været en medvirkende årsag til at han solgte møllen.

I Planstyrelsens rapport står, at ”Vindeby mølle er karakteristisk ved brugen af svært egetømmer, hvilket peger på trærige egne (godser?).” Det er stadig ideen om at møllen oprindeligt har stået et andet sted i landet, der her spøger. Man har naturligvis også kunnet få svært egetømmer på eller 'importeret' til Lolland, hvis bare man ville betale for det. Og med den store forsikringssum i baghånden har møller Clausen forlangt godt tømmer.