Vindebye Veirmølle
1800 – 1877
Brandtaksation, 1860, 12. september.
Vejrmølle.

Til forside

Taxationsprotokollen 1858 – 1873.

(Under nr. 1147 står:)
Aar 1860 den 11te Septb var undertegnede Branddirecteur med de udvalgte Skjøns- og Taxationmænd Jens Hansen til Leerbjerggd og Tømmermand Jens Hansen til Bursø tilstede paa V. Nordlunde Mølle i V. Nordlunde Sogn, for at foretage det i Plac. af 27 Novb 1839 befalede Eftersyn om hvorvidt Møllens virkelige Værdi maatte svare til den paa samme tegnede Assurance.

(s. 256)

1148
Aar 1860 den 12te Septb var vi samme Mænd tilstede paa
Vindeby Mølle i Vindeby Sogn, for at foretage et lignende Eftersyn.
Møllen, der var indlemmet i Brandforsikkringen for 5500 rd,
fandtes endeel forfalden paa Omgangen; de 2de af Qværnene
var i forslidt Tilstand, ligeledes Gangtøiet. Paa Grund heraf ned-
sættes den til 4900 rd, som ansaaes for dens virkelige Værdi i dens
nuværende Tilstand.
                                         Taxationsmænd
Dorph                 Jens Hansen             (J P) Hansen

 

 

Bemærkninger:
Plac.
= Placat/Plakat = forordning eller lov.
rd = rigsdaler. Fra 1854 blev møntenheden igen kaldt rigsdaler.
Omgang = en slags balkon, der går rundt om møllen. Benævnes også galleri eller svikstilling. Herfra bliver hatten krøjet (drejet), så vingerne kommer op mod vinden; herfra bliver sejlene sat på møllevingerne, og endelig kan man herfra betjene persen, dvs. møllens bremse.
Gangtøi = gangværk = de aksler, hjul og drev hvormed kraften overføres fra vingerne til kværne og andre apparater.

Først med lov (Placat) af 27. november 1839 begyndte man for alvor at tage fat på en revision af de for høje assurancesummer fra perioden 1808 - 1818. Af bestemmelserne fremgår det at opmærksomheden især skulle være rettet mod bygninger, der ikke stod i forbindelse med et landbrug, det vil sige møller, fabrikker, forlystelsessteder og lignende. Det blev særlig fremhævet at møller skulle omvurderes hvert 5. år.

Taksationen af Vindeby mølle i 1845 har efter al sandsynlighed været bestilt af møller Raahauge, men har vel kunnet gøre det ud for et sådant 5-årigt eftersyn.

Bestemmelsen har næppe givet branddirektøren mindre arbejde, og der gik da også 15 år før møllen igen her i 1860 blev vurderet.

Med en ny lov fra marts 1857 fik branddirektørerne endelig en længe tiltrængt aflastning i deres arbejde. Landet blev inddelt i en række distrikter, normalt bestående af et sogn, hvori der blev udpeget tre lokale beboere til taksationsmænd, hvoraf den ene var suppleant. Disse skulle på grundlag af en instruks foretage vurdering af de almindelige gårde og huse i sognet.

Branddirektørerne skulle så sammen med amtstaksationsmænd vurdere de mere specielle bygninger, bl.a. kirker, hovedgårde og møller. Blandt de udpegede vurderingsmænd skulle der være nogen, der havde særlig kendskab til sådanne bygninger, eksempelvis møllebyggere. Endvidere skulle branddirektørerne foretage skadesopgørelse på alle bygninger efter brand.

Der har åbenbart i disse dage været eftersyn på møller i området. Den 11. september var branddirektøren og hans assistenter på V. Nordlunde mølle, og den 12. var der foruden i Vindeby inspektion af møllerne i Utterslev og Kastager. Den 13. kom turen til møllerne i Horslunde og Birket.

Kaptajn P.H.P. Dorph var branddirektør 1848 – 1886.