Vindebye Veirmølle
1800 – 1877
Brandtaksation, 1863, 30. juli.
Møllehuse.

Til forside

Sognetaxationsprotokollen for Vindeby sogn 1858 – 1873.
(s. 48 - 49)

Løbe No. 31 i Taxationsprotocolen

Aar 1863 den 30de Juli Kl. 6 om Eftermiddagen
er af undertegnede Sognetaxationsmænd i Hen-
hold til Lov af 4de Marts 1857 foretaget følgende
Taxation til Indtegning i Landbygningernes
almindelige Brandforsikkring.
                 Vindeby sogn, Vindeby By
Enkemadame Raahauges Eiendom
Vindeby Mølle Matr. No. 33.
a.
Stuehuset i Nord 12 Fag. Langt 34, dybt 12½, høit
4 Alen. Ege Under- Fyrre Overtømmer; muret
med brændte Steen, Straatag, 2 Skorstene af brændte
Steen; en Bagerovn af raae Steen; en Bræ-
degavl og en Muursteensgavl. Loft over 12 Fag.
17½ Fag Vinduer med smaae Ruder; 2 dobbelte
8 enkelte med Fyldninger og 12 slette Døre. Indrettet fra
Øst af saaledes: 3 fag til Gjæstekammer, Forstue og Kam-
mer med Brædegulv samt Pulterkammer med
Leergulv; 5 Fag til 2 Stuer, Sovekammer og Spisekam-
mer med Brædegulv, 4 Fag til Stue med Brædegulv,
Kjøkken med Flisegulv; Borgestue og Pigekammer
med Brædegulv, Bryggers med Kampesteensgulv,
samt Kjælder med Flisegulv. De 10 østre Fag er
gammelt men godt vedligeholdt, de 2 vestre Fag
er opført af nyt. 12 Fag taxeret til 108 Rd pr Fag er             1296 Rd.
Tilbygning til Litr. a, 2 Fag. Langt 5½ dybt 5½ høit
4 a 7 Alen. Ege Under– Fyrre Overtømmer;
muret med brændte Steen og Kalk; tækket med
Straae; Brædeloft; 2 Døre 1½ Fag Vinduer, Ind-
rettet til Gang og en Deel af Borgestuen
Taxeret pr Fag til 25 Rd er                                                     50 Rd.
                                                                     Summa        1346 Rd.

Bygningerne staaer under Fors. No. 31 for 7040 Rd
hvoraf Litr. a udslettes med 1100 Rd. altsaa
nu for 7286 Rd. Litr. a er med Tilbygningen
sammenbyget til Litr. d. Afstand fra Leiehuset
paa Litr. 33 er over 100 Alen.

Ovenstaaende Forretning have vi foretaget saa-
ledes, at vi trøste os til med vor Ed at bekræfte
samme

                 Vindeby den 30de Juli 1863

Ferd. Raahauge      Hans Rasmussen

Betalt        Formand            -- Rd   2 Mark
                 Taxatm.            --  --    5    --
                 Brandd              1  --    --    --
                                 I alt   2  Rd   1 Mark

 

Bemærkninger:

slette Døre
= glatte døre.
Litr. (latin) = litra = bogstav.
Borgestue = opholdsstue for tjenestefolkene.
udslette = udgå/fratrække (1100 rd. er vurderingen af stuehuset i 1845).
Litr. d = møllen
Leiehuset = en udlejningsejendom på møllens matrikel. Er ikke medtaget i denne gennemgang.
Litr. 33 skal nok være Matr. 33.
Ovenstaaende Forretning osv: se nedenfor.
Taxatm = taxationsmænd
Brandd = branddirektør

Udtrykket ’Ovenstaaende Forretning have vi foretaget saaledes, at vi trøste os til med vor Ed at bekræfte samme’ er en ed sognetaksationsmændene har skullet afgive ved alle taksationer, formentlig fordi de ikke var i et fast embede som branddirektørerne, men var udpegede for en vis periode. Udsagnet kan være vanskeligt at forstå, især brugen at ordet ’trøste’. Eden er sikkert udformet lokalt af branddirektøren eller amtmanden og er måske præget af lollandsk dialekt. At en sådan edsaflæggelse må have været brugt over hele landet ses f.eks. af en brandtaksation i 1872 af Røjle-Taarup skole ved Strib på Vestfyn. Her hedder det i en umiddelbart mere forståelig form: Denne Forretning haver vi foretaget efter Samvittighed og saaledes at vi som retskafne Mænd tør bekræfte samme med vor Ed.

Niels Raahauge døde i 1856, hvorefter hans enke stod som ejer af møllen frem til 1869, hvor sønnen Ferdinand Raahauge overtog den. Som det fremgår, var Ferdinand Raahauge sognetaksationsmand; senere blev han amtstaksationsmand.

Når der nu angives afstanden til nærmeste hus, på matr. 33, er det en følge af loven fra 1857. Hidtil havde brandforsikringskontingentet været ens for alle bygninger uanset deres størrelse, hvad enten de havde fast tag eller stråtag, eller om de udgjorde en større risiko for brand som f.eks. ved møller. Efter en gennemgang og beskrivelse af samtlige forsikrede bygninger i landet, i alt ca. 180.000, med hensyn til deres anvendelse, bygningsmåde og afstand til andre bygninger, blev der nu indført et tarifsystem, hvorefter bygningerne blev inddelt i forskellige grupper, der igen blev underdelt efter bygningernes værdi. En gruppe hed: ”Fabrikker, mindre farlige (derunder Møller)”. Derefter blev der skelnet mellem, om der var tale om bygninger, der lå isolerede eller var sammenbyggede med andre, så om de havde stentag eller stråtag, og endelig for de sidstes vedkommende, hvor langt de lå fra nærmeste nabo, og om naboen havde fast tag eller stråtag. Var der eksempelvis mellem 50 og 100 alen til en nabobygning med stråtag eller mindre end 50 alen til en nabo med tegltag, blev der fastsat et højere kontingent. I alt indeholdt tariffen 65 kontingentsatser for bygninger. (Tariffen kan ses under afsnittet 'Andre dokumenter') I 1869 blev antallet af satser dog nedsat til 21.

Det fremgår af disse sognetaksationer, hvad det kostede forsikringstageren at få sin ejendom vurderet. Formanden, der havde alt papirarbejdet, fik for dette 2 mark. De to taksationsmænd skulle derefter have 5 mark tilsammen, og endelig skulle der tilgå branddirektøren 1 rd.

Stuehuset er blevet forlænget mod vest med to fag, ”opført af nyt”, hvilket her må forstås som ”af nye materialer”, da det står i modsætning til de 10 østre fag, der er ”gammelt”. Med forlængelsen kom stuehusets vestende til at ligge ud for møllen, og der blev så etableret en forbindelse mellem møllen og stuehuset gennem tilbygningen, der sandsynligvis er identisk med den tilbygning til møllen til karlekammer eller materielhus, som er nævnt  i 1845.
Når der står at højden på tilbygningen er 4 á 7 alen, må det betyde at den havde halvtag, og facaden var 7 alen høj, bagsiden 4.