Vindebye Veirmølle

1800 – 1877

Brandforhør, 1823, 18. november.
Vindmøllen brændt.

Til forside

 

Nørre Herreds Politiprotokol 1818 - 1831:

Brandforhør
Aar 1823 den 18 November blev i Overværelse af Vidnerne Johan Christian Job og Rasmus Brunn optaget Forhør i Anledning af en Ildebrand som er overgaaet Anders Clausens tilhørende Veirmølle i Vindebye Sognebye. Ved Forhørets Indlemmelse blev fremlagt Branddirecteur Herforths Skrivelse til Herredsfogeden af 13 dennes som blev citeret s: l: og til Forhørets Vedhæftelse blev fremlagt den af bemeldte Branddirecteur Herforth optagne Undersøgelsesforretning den 11 dennes og sluteligen blev fremlagt til Acters Indlemmelse Rettens (udsty??) ved Stævning med Paategning ved forkyndelse s: l:.

Af de Indstævnede fremstod først den Brandlidte Møller Anders Clausen af Vindebye som blev paalagt at afgive sandfærdig Forklaring, hvilket han lovede og blev derefter forelagt hans Forklaring i Undersøgelsesforretningen den 11 dennes  som han i et og alt vedtog som rigtig. Paa Rettens  dertil given Anledning af hvad Aarsag han den 9 dennes bortreiste forklarede han: at han var taget hen til sin Broder Hans Clausen i Ravnsholt for at formaae ham til at tale med deres Broder Sognefoged Rasmus Clausen i Brandersløv og søge at formaae denne til at levere Deponenten den i hans Værge værende Panteobligation for at han kunde erholde et ham tillagt Laan; men hans Broder i Ravnsholt har senere ikke talt desangaaende med Sognefoged Rasmus Clausen paa Grund af at Deponenten medens han endnu var hos hans Broder i Ravnsholt fik Efterretning om at hans Mølle i Vindebye var afbrændt og af hvilken Aarsag han strax forlod Broderens Huus og søgte sit Hjem. Han tilføiede endvidere, paa Rettens givne Anledning, at han nok var bekjendt at hans Mølle var i maadelig Tilstand, da han i den senere Tid ikke havde havt Raad eller Evne til at koste noget paa den; men han troede dog ikke at der (???) Sikkerhed males paa den som ogsaa var skeet dagligen indtil den Dag som den afbrændte og det saa meget mere som hans Møllersvend Bretfelt ikke derpaa har gjort ham opmærksom og tilføier han derhos at han selv ikke har lært Møllerprofessionen og altsaa ikke heller kunde bedømme hvorvidt den var brugbar eller ikke. - Hans Deposition blev ham forelagt og som han i et og alt vedtog som rigtig. Han aftraadte.

Igjen fremstod den Brandlidtes Kone Kirsten Hansdatter, som ligeledes afgav Løvte om at afgive sandfærdig Forklaring og desaarsag blev forelagt hendes Deposition i Undersøgelses-forretningen af 11 dennes som hun i et og alt vedtog som rigtig med Tilføiende at hun hørte een afgav et Skrig og derfor strax ilede ud af Sengen, men om bemeldte Skrig blot var forekommet hende i Søvne eller af hvem Skriget blev givet, det vidste hun ikke. – Hun forklarede dernæst at hendes Mand var bortreist den 9 dennes Kl: omtrent 1 Eftermiddag og sagt at han vilde til Ravnsholt for at tale med hans der boende Broder angaaende en Obligation som var i Sognefoged Rasmus Clausens Værge i Branderslev og hun tilstaaer og at hun havde sendt Bud til hendes Mand i Ravnsholt for at underrette ham om at Møllen var afbrændt. – Denne Deposition vedtog hun som rigtig og aftraadte.

Igjen fremstod Møllersvend Christopher Henrik Bretfelt som blev forelagt hans Deposition i Undersøgelsesforhøret af 11 dennes som han i et og alt vedtog som rigtig. – Paa Rettens givne Anledning forklarede han endvidere at han siden afvigte Maidag havde tjent som Møllersvend paa bemeldte Anders Clausens nu afbrændte Mølle og i den Tid har han flere Gange (???) sig til Møllerens Eier at Møllen (???) trængte til Repæration for med Sikkerhed at kunde male paa den; men Anders Clausen har stedse svaret at hans Evne ikke tillod ham at istandsætte den nu for Tiden. Deponenten tilføier derhos at den dagligen har været brugt til maling naar det har været Mølleveir og der har været noget at male. Slutteligen tilføier han at Anders Clausen Søndagen den 9de underrettede Deponenten om at han reiste bort, men (???) sig ikke hvorhen eller i hvilket Ærinde. - Denne hans Deposition vedtog han som rigtig.

I Anledning af Møllersvendens Deposition blev igjen den Brandlidte Anders Clausen fremkaldet og forelagt Møllersvend Bretfelts afgivne Deposition og derfor tilspurgt af hvad Aarsag han havde nægtet at Bretfelt ikke har underrettet ham om Møllens Brøstfældighed? hvortil denne svarede: at det kunde gjerne være muelig at Bretfelt havde sagt ham det; men forsikrede derhos at han ikke erindrede sig at saadant var skeet. Bretfelt vedblev sin Deposition og var villig til med Eed at bekræfte sammes Rigtighed men tilføiede derhos at hans Udtalelse i den Anledning ikke var skeet i Vidners Paahør. – Begge aftraadte.

Igjen fremstod Tjenestepigen Karen Marie som lovede sandfærdig Forklaring og blev forelagt hendes Deposition i Undersøgelses-forretningen af 11 dennes som hun i et og alt modtog som rigtig med Tilføiende at hun opvaagnede af sin Søvn ved det hendes Madmoder Anders Clausens Kone gik igjennem Stuen. Hun vidste intet videre til Oplysning og aftraadte.

Igjen fremstod (???) Mads Jørgensen som boer i Nærheden af den afbrændte Mølle, som lovede (???) ærlig Forklaring og blev forelagt hans Deposition i Undersøgelsesforretningen af 11te dennes som han i et og alt modtog som rigtig med Tilføiende at han ikke kunde opgive nogen Aarsag til Ildens Opkomst. – Han aftraadte.

Igjen fremstod Huusmændene Peter Jens Øemand og Jens Rasmussen som begge boer i Nærheden af den afbrændte Mølle som i et og alt modtog deres Deposition i Undersøgelses-forretningen blot med den Tilføiende at Peter Jensen Øemand blev opvaagnet af Tjenestepigen Karen Marie hvorimod Jens Rasmussen blev opvaagnet af Mads Jørgensen. De tilføiede endvidere at de ikke vidste videre til Oplysning om Ilden og derfor aftraadte.

Igjen fremstod Brandfoged Lars Juul af Vindebye som havde (???) og paa (???) givne Anledning deponerede: at Søndagen den 9 dennes omtrent ved Midnatstid blev Deponenten ved en Huusmand underrettet om at der var Ild i Vindebye Mølle. Deponenten lod strax ringe med Klokken (???) (???) (???) forføiede sig til Ildstedet hvor da allerede Møllevingerne var afbrændte og falden og Klædningen på Møllen ligeledes, hvorefter de søgte at slukke Ilden paa bedste Maade og om Natten udstille Brandvagt. – Aarsagen til Ildens opkomst er Deponenten ganske ubekjendt. – Han aftraadte.

Forhøret blev sluttet til (???)

 

Som Vidner                                   Datum ut supra

Job   Bruun                                    Schwensen. 

 


Bemærkninger:
deponere
= afgive vidneforklaring
Deponent = vidne
Deposition = vidneforklaring
derhos = desuden
igen = her: derefter, ligeledes
afvigte = sidste
Majdag = den 1. maj, der var skiftedag for tjenestefolk.


Det må være indgået i herredsfoged Schwensens overvejelser i forbindelse med forhøret at der med forsæt var sat ild til møllen. Sådan må jeg opfatte hans interesse i at få oplyst, hvor møller Clausen befandt sig, da branden opstod, og hvad hans ærinde hos broren havde været. Ikke kun mølleren, men også dennes kone samt møllersvend Bretfelt udspørges om det.

Nøgternt set må man sige at Anders Clausen har haft et motiv: en stærkt forfalden mølle, som han åbenbart ikke har haft råd til at vedligeholde eller istandsætte, og over for det den kendsgerning, at møllen var voldsomt overforsikret.

Bretfelts oplysning under forhøret om, at han flere gange har sagt til Anders Clausen at møllen trængte til at blive repareret, så der med sikkerhed kunne males på den, kunne måske have væltet hele læsset for mølleren. Hvis det blev påvist, at han trods advarsler fra møllersvenden havde undladt at istandsætte møllen, kunne det muligvis have medført, at erstatningen var blevet nedsat eller eventuelt helt var bortfaldet.

Men Anders Clausen klarede sig ud af kniben. Tidligt i forhøret indrømmede han at han godt var klar over at møllen var 'i maadelig Tilstand', men da han ikke var uddannet møller, kunne han ikke afgøre, om den var brugbar eller ikke. - Det forekommer imidlertid nærmest utroligt at han, efter at have været mølleejer i 12½ år, ikke skulle kunne bedømme det. Så stort og kompliceret er 'maskineriet' i en stubmølle trods alt ikke.

Stillet over for Bretfelts oplysning siger han meget klogt, at han ikke vil benægte at møllersvenden har sagt noget sådant til ham, men at han desværre ikke husker det. Bretfelt er endog villig til at aflægge ed på at have sagt sandheden, men da der ingen vidner har været, stod påstand mod påstand, og herredsfogeden har opgivet at komme længere med sagen.

Der blev ikke afholdt yderligere forhør, og sagen gik til amtmanden og derfra videre til Danske Kancelli i København. Anders Clausen kunne se frem til at få sin erstatning udbetalt. Men som det senere vil fremgå, har det hele måske kun været en stakket frist for ham, før han mistede alt.

Det skal indrømmes, at jeg - som det sikkert også skinner igennem ovenfor - har svært ved at frigøre mig fra tanken om at møller Clausen har kendt mere til brandens opståen end det, der kom frem under forhøret.

Hans økonomiske situation bedømmer jeg, også ud fra det der senere sker, som meget anstrengt. Han kan derfor godt have været klar over at spilbjælken snart ville gå løs, måske endog have hjulpet 'uheldet' lidt på vej. Når der først var gået ild i møllen, ville 'beviset' med stor sandsynlighed forsvinde. Og hans ophold hos broderen i Ravnsholt ville give ham et godt alibi.

Storm P. har sagt noget i retning af at der skal en stærk karakter til at sælge elastik i metermål. Det samme skulle man mene gjorde sig gældende, hvis man i en økonomisk svær situation var ejer af en overforsikret ejendom, der i alvorlig grad trængte til at blive istandsat.

Hvis nogen ville fremsætte den teori at Anders Clausen kunne være blevet 'inspireret' af begivenhederne samme år omkring Rise mølle i det nærliggende  Sandby sogn - skulle der ikke lyde nogen protest fra min side. Rise stubmølle var i oktober 1822 blevet nyforsikret for 2.000 rbd. sølv. I juni året efter brændte den, men allerede i november, på samme tid som Vindeby mølle nedbrændte, kunne en nyopført hollandsk mølle tages i brug, ligeledes vurderet til 2.000 rbd. sølv.