Vindebye Veirmølle
1800 – 1877
Ordliste

Til forside

 


Herunder findes forklaret en række af de ældre ord, udtryk mm, der indgår i de behandlede tekster. Det skal bemærkes, at der er nogle ord, jeg indtil nu ikke har fundet en forklaring på.

:
= ordet er forkortet
2de
= tvende = 2.
3de
= trende = 3.
A
accorderede
= akkorderede = aftalte.
"af nye"
i udtrykket "som af nye er Opbygget" kan ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS) have haft to betydninger, som muligvis er sammenfaldende:
1) Under ordet "ny" gives følgende forklaring på "af ny": "at noget skabes, frembringes osv. helt fra begyndelsen, grunden ell. erhverves som ubrugt".
2) Under ordet "af" sættes "af ny" lig med "på ny", altså "igen".
afvigte
= sidste
at vi trøste os til med vor Ed at bekræfte samme -
se under taksationen 27.10. 1865.
Alen
= 0,6277 m (= 2 fod = 24 tommer)
B
Beneficium pampertatis
= fri proces i retssag p.gr.a. fattigdom
Bilæggerovn
= ovn, hvori der fyres fra et andet rum end det, hvori den står, modsat en vindovn.
Borgestue
= opholdsstue for tjenestefolkene.
Broloftet
= nederste loft, som indeholder broværket, der er det stativ, hvorpå de underste sten, liggerne, i kværnene hviler. Endvidere kan der her være anbragt vægt, sigte m.m.
C
Condition
= kondition = betingelse, vilkår.
D
Datum ut Supra
(latin) = ovennævnte dato.
D Crant
= daler kurant.
deponere
= afgive vidneforklaring
Deponent = vidne
Deposition = vidneforklaring
derhos
= desuden
E
Ed:
om udtrykkettrøste os til med vor Ed’: se under taksationen 27.10. 1865.
Engelske Døre
= ??
Engelske Vinduer
= vinduer med trærammer og hængslet i siderne. Må ikke forveksles med senere tiders skydevinduer.
erindre
= her: indvende
F
Fag
= fladen eller rummet mellem 2 lodrette vægstolper.
Fiælle-
= brædde-.
Foeden
= foden = nederste del af møllen. På en stubmølle holder den korsformede fod stubben på plads.
G
Gaffel
= den del, der i en overtrækskværn forbinder løberen med den lodrette drivaksel. I en overtrækskværn kommer den kraft, der trækker kværnen oppefra, som i en vejrmølle, modsat undertrækskværn.
Gangtøi
= gangværk = de aksler, hjul og drev hvormed kraften overføres fra vingerne til kværne og andre apparater.
H
Hatloftet
= loftet øverst i møllen. Undertiden medregnes det som et loft i taksationerne, undertiden ikke.
Hattehjul
= hjul på møllevingernes aksel i møllehatten. (= knaghjul).
Hjemmelsmand = person, der hjemler = garanterer køberen rettigheden til det købte.
Hoved No og Bie No
= Henvisning til numre i forsikringsprotokollen.
hvo
= hvem
I
igen = her: ligeledes
K
klinede Vægge
= vægge tætnede eller pudsede med ler.
Knaghju
l = det store lodrette hjul om møllevingernes akse (= hattehjul).
Krondrev
= vandret drev, hvori det lodrette hattehjul (knaghjul) griber.
Krøiværk
= krøjeværk = indretning hvormed møllehatten drejes/krøjes op i vinden.
Kværnloftet
= det loft, hvor kværnene er anbragt.
Kaaber
= kobber.
L
Latr.
= lateris (latin) = summen af de poster, der er anført på den pågældende side.
Liggeren
= nederste, fastliggende sten i kværnen.
Litr.
= litra (latin) = bogstav.
Loe =
lo = rum, hvor kornet tærskes og renses.
Loft =
oven over hinanden liggende øvre rum (etager) i en mølle, et pakhus, et magasin og lignende (ODS)
Antallet af lofter afhænger i nogen grad af en mølles højde. Ofte er der 5 lofter, og nedefra benævnes de almindeligvis: broloft, kværnloft, stjern(e)loft, loris- eller lodderiloft og hatloft (se disse, se endvidere undermølle).
Lorisloftet = lodderiloftet: Rummer et hejseværk (lodderi) til kornsækkene.
Løberen
= øverste sten i kværnen.
M
Majdag
= den 1. maj, der var skiftedag for tyende.
Møllejern er ifølge ODS = langjern, men er formentlig også brugt som en samlebetegnelse for: gaffel, spindel og spor (se disse).
Mølleskyld
= skat, fastsat ud fra den indtægt, der kan haves af en mølle.
N
Navneværdi
= den værdi pengesedler og mønter har ifølge deres pålydende; nominel værdi.
O
Omgang
= en slags balkon, der går rundt om møllen. Benævnes også galleri eller svikstilling. Herfra bliver hatten krøjet (drejet), så vingerne kommer op mod vinden; herfra bliver sejlene sat på møllevingerne, og endelig kan man fra omgangen betjene persen, dvs. møllens bremse.
Oppebørsel
= offentlige afgifter og skatter.
Overtømmer
= det tømmer, der indgår i tagkonstruktionen.
P
Perse
= møllens bremse.
Plac.
= Placat/Plakat = forordning eller lov.
Procurator
= sagfører / advokat.
Q
Quart:
= kvarter. En kvart = ¼ alen.
R
Rd
= rigsdaler. Hovedmøntenheden i Danmark til pengereformen (statsbankerotten) i 1813. Den blev benævnt speciedaler/daler specie, når den forelå som én sølvmønt og kurantdaler/daler kurant, når der var tale om småmønt eller sedler. 1 rigsdaler = 8 mark = 96 skilling.
I perioden 1854 til 1873 hed møntenheden igen rigsdaler.
Rbd
= rigsbankdaler. Møntenheden 1813 – 1854. Den var ligeledes underdelt i mark og skilling.
S
samme Bygt
= der må menes: samme bygningsmåde / konstruktion.
Segl
= sejl = sejldug udspændt på møllens vinger.
sidstleden
= sidst(e)
simple
= enkle, usammensatte.
Skallesten
= sten i en skallekværn.
Skalquærn
= skallekværn = kværn til afskalning af korn. I andre egne af landet ses betegnelsen pillekværn eller grubbekværn.
Skubsold
= skubbesold = sold, der skubbes frem og tilbage under sigtning af korn eller mel.
slette Døre
= glatte døre.
s: M:
= samme måned.
Spilbjælke
= tværbjælke, hvori mølleaksens, spillets øverste tap løber, og som kan forskydes således, at drevet løses fra forbindelsen med knaghjulet.
Spindel
= langjern = lodret aksel, som bærer den øverste møllesten (løberen) og som går gennem liggerens midte.
Spor = langjernets nederste del (se ovenfor).
Stjern(e)hjul
= tandhjul, hvis tænder sidder på hjulets kant og i hjulets plan.
Stjern(e)loft
= det loft, hvor det store stjerne- eller kamhjul, der driver kværnene m.v., findes.
Stubben
= kraftig pæl, som hele (stub)møllen hvilede på, og som den blev drejet om for at få vingerne op mod vinden.
Sv
= sølv.
T
Tdr. = Tønder.:

Som rummål (korn) = 139,2 l. Skpe. = skæppe = 1/8 tønde = 17,4 l. Fdr. = fjerdingkar = 1/4 skæppe = 4,35 l.
Som flademål (tdr. land)= 14.000 kvadratalen = 5.516 m2. Skæppe = 1/8 tønde = 689,5 m2. Fjerdingkar = 1/4 skæppe = 172,38 m2.
Tønde
= rummål = (øltønde = 136 potter = 131,5 l).
U
Udflytter
= bonde/person, der har flyttet sin gård/sted ud fra landsbyen.
Udslette
= udgå/fratrække
Undermøllen
= den nederste del af møllen med gennemkørslen;  regnes normalt ikke med til lofterne. Af og til ses betegnelsen etage anvendt i beskrivelsen af en mølle, og så regnes undermøllen som 1. etage.
Undertømmer
= det tømmer, der indgår i væggene i en bindingsværksbygning.
V
Vanhjemmel
= ugyldig overdragelse af det købte.
Vindovn
= ovn, hvori der fyres fra det rum, hvor den står, modsat en bilæggerovn.
Vognremis
= vognremise = bygning, hvori (heste)vogne hensættes, når de ikke anvendes.
Ø
Øster og Vester
= retningen øst – vest.
Aa
Aatekandtet
= ottekantet.